Vi har udviklet et avanceret system til håndtering af de administrative processer hos virksomheder indenfor bemandingsindustrien. Vi kalder systemet AXP.
AXP anvendes i dag af en lang række af virksomheder og offentlige myndigheder inden for vikar- og bemandingsbranchen.
Hvad er AXP?
AXP er et webbaseret IT system specielt udviklet til virksomheder indenfor bemandingsindustrien. Systemet håndterer, forenkler og optimerer virksomhedens interne arbejdsprocesser, skaber overblik og giver samtidig mulighed for at kunder og vikarer / kandidater kan tilgå udvalgte data i systemet via PC, tablet eller telefon.
Grundlæggende workflow
Systemets grundlæggende formål er at matche kunders behov med relevante og egnede vikarer / kandidater. Dette gøres via en avanceret søgefunktion, der bl.a matcher på geografi, rådighed, kompetencer samt en række andre parametre. Brugeren kan selv oprette og tilpasse søgeprofiler i systemet. Kunde- og vikarforhold samles på en ordre, der samtidig fungerer som projektstyring af aftaleforholdet.
Ordretyper
AXP håndterer pt. følgende workflows og ordretyper:
- Vikariater
- Try & Hire
- Rekruttering
- Periodeordrer
- Projektordrer
- BPA-ordrer
Beregning af løn- og fakturagrundlag
Med udgangspunkt i overenskomster / prisaftaler samt tidsregistrering (timesedler) beregner systemet automatisk løn- og fakturagrundlag på alle ordrer i systemet. Bureauets konsulenter skal således kun styre vikarernes komme- og gå-tider, så beregner systemet resten.
Systemet har ingen begrænsninger mht. antallet af overenskomster / prisaftaler, og systemet kan håndtere selv de mest komplicerede arbejdsmarkedsoverenskomster.
Integration til ERP systemer
AXP kan levere løn- og fakturadata til stort set alle løn- og økonomisystemer. AXP beregner data og danner filer med løn- og fakturalinier samt kunde-, vikar- og projektstamdata.
AXP er direkte integreret med vores lønsystem: PayCheck.
Databeskyttelse
Alle data oprettet i systemet behandles i henhold til gældende lovgivning og GDPR principper. Bureauet kan således trygt behandle data i systemet.
Muligheder
Hvis du er interesseret i at høre mere om AXP eller PayCheck, eller blot vil have en snak om, hvad vi kan gøre for jeres virksomhed, så kontakt os!